Handelsbetingelser

Handelsbetingelser og persondatapolitik

Kontaktoplysninger

Cast Agency Denmark - CVR-nr.: 33963548
Telefon: 70 60 55 07
E-mail: info@castagency.dk


Medlemskab og optagelse

Du skal være fyldt 18 år for selv at kunne ansøge om optagelse hos Cast Agency Denmark.

Er du under 18 år, skal ansøgningen indsendes med samtykke fra en forælder eller værge.

Cast Agency Denmark forbeholder sig retten til at afvise ansøgninger, som ikke matcher bureauets behov eller kvalitetskrav.

Optagelse hos Cast Agency Denmark er ikke en garanti for castings, bookinger eller lønnet arbejde. Antallet af opgaver afhænger af kundernes behov, produktionernes krav og den enkelte profils relevans.


Betaling

Ved optagelse opkræves et oprettelsesgebyr på 385 kr. Gebyret er en engangsbetaling og dækker blandt andet behandling af ansøgning og administrationen.

Der er ikke andre omkostninger forbundet efterfølgende. 

Cast Agency Denmark modtager betaling med Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard og MobilePay.

Beløbet trækkes i forbindelse med gennemførelsen af betalingen.


Fortrydelsesret

Ved betaling accepterer du, at Cast Agency Denmark straks påbegynder behandlingen af din ansøgning, oprettelsen af din profil samt øvrige administrative opgaver.

Når dette arbejde er påbegyndt, kan det indbetalte oprettelsesgebyr ikke refunderes.


Promovering og brug af billeder

Ved optagelse giver du samtykke til, at Cast Agency Denmark må anvende dine billeder og profiloplysninger i forbindelse med markedsføring af bureauet samt præsentation af talenter over for potentielle kunder.

Dette kan blandt andet omfatte:

  • Cast Agency Denmarks hjemmeside

  • Sociale medier

  • Præsentationsmateriale

  • Interne og eksterne castingkataloger

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved skriftlig henvendelse til info@castagency.dk.


Opsigelse af samarbejde

Samarbejdet fortsætter, indtil du selv vælger at opsige det, eller Cast Agency Denmark afslutter samarbejdet.

Du kan til enhver tid opsige samarbejdet ved skriftlig henvendelse til info@castagency.dk. - eller selv logge ind og opsige/slette din profil. 

Cast Agency Denmark forbeholder sig retten til at afslutte samarbejdet, hvis:

  • profilen indeholder urigtige oplysninger

  • profilen ikke holdes opdateret og ikke er opdateret inden for de seneste 4 år. Vi sletter profilen uden varsling. 

  • medlemmet misligholder samarbejdet

  • medlemmet udviser adfærd, som kan skade bureauets omdømme

Ved opsigelse slettes profilen og tilhørende personoplysninger inden for rimelig tid, medmindre oplysningerne skal opbevares efter gældende lovgivning.


Opdatering af billeder

For at sikre korrekte og aktuelle profiler skal medlemmer løbende opdatere deres billeder.

Medlemmer under 18 år skal som udgangspunkt opdatere deres billeder 1-2 gange årligt, da udseende og fremtoning ændrer sig i takt med alderen.

Billederne kan tages af medlemmet selv, såfremt de lever op til bureauets kvalitetskrav, eller af en professionel fotograf efter eget valg.

Eventuelle udgifter til fotografering afholdes af medlemmet.


Personoplysninger

Cast Agency Denmark behandler personoplysninger med henblik på:

  • behandling af ansøgninger

  • oprettelse og vedligeholdelse af medlemsprofiler

  • kontakt vedrørende castings og bookinger

  • præsentation af relevante profiler over for kunder

  • administration af samarbejdet

Vi behandler blandt andet følgende oplysninger:

  • navn

  • adresse

  • telefonnummer

  • e-mailadresse

  • fødselsdato

  • billeder

  • højde, størrelser og øvrige profiloplysninger

  • øvrige oplysninger, som medlemmet selv registrerer


Opbevaring af oplysninger

Hvis du ikke optages hos Cast Agency Denmark, slettes dine oplysninger hurtigst muligt efter afsluttet behandling af ansøgningen.

Ved optagelse opbevares oplysningerne, så længe samarbejdet består.

Du har adgang til din profil og kan løbende opdatere eller rette dine oplysninger.


Videregivelse af oplysninger

Cast Agency Denmark sælger ikke personoplysninger til tredjemand.

For at kunne gennemføre castings og bookinger accepterer du, at Cast Agency Denmark må videregive relevante oplysninger til kunder, produktionsselskaber, castere og samarbejdspartnere.

Dette kan blandt andet omfatte:

  • navn

  • alder og fødselsdato

  • billeder

  • telefonnummer

  • e-mailadresse

  • bopæl/by

  • højde, størrelser og øvrige profiloplysninger

  • eventuelle oplysninger, som er relevante for den konkrete casting eller produktion

Oplysninger videregives kun i det omfang, det er nødvendigt for at vurdere eller gennemføre en casting, booking eller produktion.

Ved optagelse hos Cast Agency Denmark accepterer du, at relevante kunder, produktionsselskaber og castere må kontakte dig direkte i forbindelse med castings, bookinger og produktioner.


Informationssikkerhed

Vi behandler alle personoplysninger fortroligt og træffer passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte oplysninger mod tab, misbrug, uautoriseret adgang, ændring eller offentliggørelse.

Vi indgår databehandleraftaler med relevante leverandører, som behandler oplysninger på vores vegne.


Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til:

  • indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig

  • at få rettet urigtige oplysninger

  • at få slettet oplysninger, når lovgivningen tillader det

  • at gøre indsigelse mod behandlingen

  • at få begrænset behandlingen af dine oplysninger

Ønsker du indsigt, rettelse eller sletning af dine oplysninger, kan du kontakte os på info@castagency.dk.